Funktionalitet
Dagligdagens tekniske hjælpemidler, såsom skærme, lyd- og lyssystemer, konferencesystemer og lignende har stor værdi for brugerne og kan med stor fordel laves til faste installationer. Eksempelvis kan en fast installation være med til at fuldende jeres bygnings funktionalitet. En fast installation af et teknisk hjælpemiddel, eksempelvis skærme der informerer om bygningens indretning, virksomheden og byder gæster velkommen, er med til at understøtte virksomhedens samlede visuelle udtryk og kommunikation, samtidig med at funktionaliteten højnes. Det har både stor værdi for de mennesker der har deres daglige gang i bygningen, men i særdeleshed også for de gæster, der kommer.
Forstærk gæsternes oplevelse
Levende medier vinder mere og mere frem på udstillinger og museer. De levende medier kan både benyttes som selve udstillingen, eksempelvis har vi leveret udstyr til flere forskellige arrangementer for moderne kunst, hvor video og lyd indgår som en stor del af værket. Men også i mere traditionelle udstillinger kan teknologien benyttes til at styrke oplevelsen.
Eksempelvis kan en rekonstruktion af hytter fra stenalderen indeholdende statiske voksfigurer gøres levende med skjulte højtalere, projektorer og en lang række andre virkemidler. En levendegjort udstilling efterlader et langt større og længerevarende indtryk hos jeres besøgende.
Møderum der inspirerer
De fleste virksomheder har ét eller flere møderum, der benyttes meget både til interne møder og møder med eksterne deltagere. Har I tænkt over hvilket indtryk jeres virksomheds møderum efterlader? Et møderum hvor der er styr på lyd, lys og billede giver jeres besøgende et indtryk af at I er professionelle og har styr på jeres ting, mens et møderum hvor tekniker ikke virker eller mangler fjerner fokus fra jeres budskab og potentielt efterlader et mindre positivt indtryk.
Vi har stor ekspertise i at levere komplette, specialdesignede møderum, der teknisk understøtter mødesituationen.


